Bellevue SUP & Surf er en folkeoplysende forening i Gentofte Kommune, med det formål at skabe et fællesskab omkring SUP og surf – både på vand og på land.
Vi holder til i den nordlige ende af Bellevue Strand i Klampenborg - lige nedenfor restaurant den gule cottage.
Hvis du melder dig ind (brug Tilmelding øverst til højre på denne side) kommer du på venteliste, hvor vi henter dig ind fra, så snart der er plads. Lige nu vil du blive indhentet, da vi har ledige pladser.
Vi er nu tilbage i vores lokaler efter de er blevet renoveret. Hvis du vil være sikker på at møde os, så er det om torsdagen vi har klubaften.
Vi har egne klub boards og padler, som vores medlemmer kan bruge.
Hvad er SUP?
SUP står for Stand Up Paddle og består af et surf board og en paddel. Med fødderne solidt plantet på boardet står man op og padler afsted på vandet. Man får brugt hele kroppen, idet benene holder balancen og både ryg, mave og arme er med til at få dig frem.